Vi steg på rumraketten mens vi vinkede farvel til vores forældre.Tre dage efter landede vi på månen. Vi stod ud af raketten med vores kikkerter i hånden. Vi kiggede i flere timer men vi så ikke gud. Mig og Rebekka blev så skuffede at vi bandede og svovlede over vores guder.PLUSELIG BLEV DET BÆLG RAVENDE MØRKT."Måneformørkelse" råbte Anya. Mig og Rebekka kastede os ned på jorden og bad om at få lyset tilbage. der gik ikke et minut før lyset kom igen."Der kan du selv se Rebekka min gud findes altså" sagde jeg. "vel gør den ej det er Jahve som er i himlen". "den må i længer ud på landet med" sagde Anya "guder findes ikke det var bare måneformørkelse".Vi kunne stadig ikke finde udaf hvem der havde ret men så sagde Anya "lad os spille kort og den der vinder har ret" "her ude midt på månen?" sagde Rebekka"nej selvfølgelig inde i rumraketten" grinede Anya. Det hele startede med at at jeg førte men så tabte jeg styringen og Rebekka vandt.Anya så sur ud for hun gad ikke tro på at Jahve havde lavet Måneformørkelse "Du har ikke noget at være sur over for det var dig der kom med ideen at spille kort" sagde Rebekka "klap i"Brummede Anya "skal vi så ikke bare sige det er ligemeget med det kortspil" sagde jeg. Rebekka så strengt på mig og sagde "hun sagde selv vi skulle spille kort".Anya lagde sig i sin køje og sagde stille "så lad os tag hjem."
Anya troede stadig ikke på guder men når hun var sammen med Rebekka lod hun som om hun troede på gud.